Styrken af støj måles og anføres altid i decibel, forkortet dB. Det menneskelige øre kan netop opfatte en ændring af lydens styrke på ca. 2 dB. Hvis lydens styrke stiger med 8 - 10 dB, vil det subjektivt opleves som om lydstyrken er blevet fordoblet. Omvendt opfattes en dæmpning på 8 - 10 dB som en halvering af lydstyrken.

Når flere støjkilder optræder samtidig, kan deres lydstyrke i dB ikke uden videre lægges sammen. Lydstyrken af to lige kraftige støjkilder er 3 dB højere end af støjkilderne hver for sig. Hvis der er 10 lige kraftige støjkilder, bliver den samlede lydstyrke 10 dB højere end lydstyrken af hver enkelt kilde (Kilde: Miljøstyrelsen)

Øret er ikke så følsomt for lyde ved lave frekvenser (dybe lyde) og ved høje frekvenser (lyse toner), som det er for lyde i mellemfrekvensområdet. Ved støjmåling benyttes et filter, A-vægtningsfilteret, som efterligner ørets følsomhed. Der bruges så betegnelsen 'det A-vægtede lydtrykniveau' om støjens styrke målt i dB, eller man taler om støjniveauet i dB(A). For støjs udbredelse fra eksempelvis restaurationer til omkringliggende boliger gennem bygnings-konstruktioner gælder følgende vejledende grænser for støjniveauet:

30 dB fra kl. 07 - 22 
25 dB fra kl. 22 - 07

Overholdelse af grænseværdierne for nat perioden vil normalt forudsætte ekstra lydisolering.